Seneste kamp 25-09-2010 Seneste kamp grafik

Spillerbillede

FC Kogle-Lokomotiv Omkast 2-2


Spillested: Kløvermarken
Tilskuertal: 2
Vejr: Sol

Man of the Match: Skinke

Kampreferat:

Dagens detalje: Skinke scorede både mål og selvmål samt begik straffe. Vi mistænker også at han fjernstyrede Nuuk på det 4. mål!

Der var lagt op til noget af en dyst. Vi skulle spille mod rækkens tophold FC Kogle, som vi havde tabt til med 2-0 i foråret i en famøs kamp, hvor Trofast havde haft en kæmpe afbrænder kort før tid og frarøvet os chancen for at se patter som de medrejsende fans ellers havde lovet os, hvis vi scorede et mål.

Kogle havde brug for alle points for at fastholde den direkte oprykningsplads, for Cojones åndede dem lige i nakken. Vi lærte lige inden startfløjt, at Burgundia havde tabt deres kamp og vi kunne nu ikke engang i teorien rykke ned. Det fjernde det tunge pres fra vores skuldre og vi kunne endeligt spille frit.....eller noget!

Ronn (Jeremy) var som sædvanligt bagstiv og fortalte med stolthed at han havde smidt sin taske med jakke, bærbar m.m væk på sin bytur fredag nat. Så Smurf sørgede for at han startede på bænken selv om han på taktiktavlen stod til at skulle starte inde....

Vi spillede frisk til og selv om Kogle var et teknisk stærkt funderet hold, så stod vi godt på banen og fik holdt dem fra store chancer. Fremme kæmpede Carpenter godt mod deres skrøbelige og usikre forsvar, og han nød især godt af at Nuuk var tilbage. Der blev lagt mange sukkerbalder til vores stærke angriber og også Trofast og Gleager fik nogle gode dybdeløb på fløjene. Men det var som om at det hurtige pasningsspil lige er en tand for...hurtigt til os.

Men det var ingen af de nævnte som fik dagens hovedrolle, for der stod Skinke på næsten alle højdepunkter i dagens dyst. Først viste vores egen pizzatopping sig fra en uheldig side. Kogle fik spillet bolden på tværs og Skinke kom i mellem bold og modtager. Så han var med andre ord nødt til at slå bolden ud af kurs, men han var for tæt under mål og bolden blev hamret op i nettaget. 1-0 til Kogle.....

Vores forsvar var ekstremt gode til at skubbe op på banen i denne kamp. Vi har før haft problemer med at vi har spillet med nærmest en sweeper, men både Smurf og Svend-Erik fik sat fin lyd på, så vores midtbane kunne rykke frem og stresse Kogle over hele banen.

Der var også lyd på Ronn, men det var nu mest samtalelyde. Når man er lidt småfuld på banen, så er det ikke alt der lykkes, og I kan tro at Ronn (Jeremy) kunne give en forklaring når nogen kritiserede hans indsats - og det gør vi jo. Tit og ofte gik han og småsludrede for sig selv fordi ingen rigtigt gad at høre på lange søforklaringer på banen. Det var kongemorsomt!

Men som sædvanlig var han stabil som en sur sok der hænger stift ned fra loftet, og han havde sågar et \skud\ som var ved at sejle ind over målmanden samt et rush op ad banen i 2. halvleg, hvor Trofast spillede ham fri i dybden, men til det kolde højreben, så gæt selv om han ramte bolden?

Vi var optimistiske i pausen selv om vi var bagud, og enige om at blive ved med at spille som vi gjorde men at blive endnu bedre....og det blev vi.

Nuuk fik bolden i vores højre side og en lille skudfinte senere var bolden afleveret til Smurf som resolut skød på mål fra kanten af feltet. Deres keeper var modsat vores ikke den sikreste af slagsen og han kunne heller ikke denne gang holde på bolden, så den hoppede hen til hvem andre end Skinke, som lavede en Jon Dahl. Han skød med sit kolde højreben som blev mere til et skinneben og bolden fløj kontra hen over keeperen og helt ud langs stolpen ind i nettet. Vi var mange som så den forbi........historien melder intet om han humpede væk fra scoringen med en forstrækning.

Og apropos skade, så led vores fyrtårn Carpenter af en tilbagevendt knæskade som holdt ham ude det mest af de sidste 3 fjerdedele af kampen. Han var dog inde og lege med, men måtte sande at skaden ikke gjorde ham til den hurtigste snegl i bagerens vindue.

Da der manglede omkring et kvarter valgte Skinke endnu en gang at bringe sig selv i fokus. Han fældede en af deres på kanten af feltet og dommeren som vi ellers havde frygtet ville ødelægge kampen baseret på kampen inden vores, dømte for en sjælden gangs skyld imod os. Han så forseelsen som inde i feltet og Ballarinaen var chanceløs på det efterfølgende straffespark.

Nu tror man måske at løbet var kørt men vi fortsatte ufortrødent med at lægge et højt pres, og det blev til en dårlig aflevering på tværs i deres forsvar. Nuuk pressede hurtigt op men kom lige akkurat for sent, heldigvis, så forsøgte Koglespilleren at tage bolden hurtigt med forbi Nuuk. Men en udstrakt fod og en heldig tackling senere så var Nuuk i kurs mod deres mål. Han kiggede op efter undsættende spillemuligheder, men da der ingen var, sendte han bolden hårdt mod fjerneste stolpe. Og den sejlede ind til udligning 2-2.

Kort før tid diskede Ballarinaen op med nogle fantastiske sprællemands redninger og stoppede dermed Kogles desperate come back forsøg.

Skinke fik både æren af dagens detalje og MOM titlen. Detaljen fik han for at væres involveret i stort set alt i dagens kamp. Det er sjældent at samme spiller scorer mål og selvmål og begår straffe i samme kamp. Han havde sågar et hovedstød på overlæggeren samt erobrede en bold højt på banen og spillede den op til Trofast som derefter havde et fremragende skud på mål.

Han fik titlen i tæt kamp med Nuuk og Svend-Erik. Efter kampen tog 6 af drengene samt en besøgende Calle-far på Halifax burgerrestaurant. Turen gik derefter ned på stamværtshuset Ørsted Ølbar, hvor der blev set bold, spillet dart med Ballarinaen som dagens helt, samt spillet Snyd med nye regler undervejs (og en meget sur tudeprinsesse a.k.a. Gleager i centrum). Natten blev slukket og lukket af Gleager og Smurf som forlod Karrierebar klokken 0430 med et par telefonnumre i lommen, hvorefter en fuld islændings-dottir troede at Omkastdrengene også var islændinge....og hvad der så skete melder historien intet om!


Referant: Ballerinaen


vip lounge





Bund grafik

Det er kun omkast spillere der kan logge ind som VIP, så hold snitterne væk


topscorere
  • Bacon: 8 mål
  • Gleager: 5 mål
  • Basse: 3 mål
  • Turtle: 2 mål
  • Ballerinaen: 1 mål
Bund grafik

stillingen

Bund grafik

Få den opdaterede stilling direkte fra infosport.dk


arkivet

Bund grafik

Take a walk down memory lane...
Genlæs Omkast bedrifter. Oplev Hallengrens legendariske omkast eller en af Tordenstøvles utallige afbrændere. Det hele finder du i arkivet.

sponsor

Bund grafik

BT logo
[Mobilsport - som at være der selv]

Kontakt omkast
admin@omkast.dk